Sæson gennemgang

Jan red sit første løb oktober 1998, det var på vores vallak ''SQUARE DANCE'' som resulterede i en fin 4. plads ud af 12 startende. Næste start 14 dage senere resulterede i en overlegen 5 længders sejr - også på ''SQUARE DANCE''.

++

Sæson 1999 resulterede i en enkelt sejr, det var på Fyns Væddeløbsbane hvor Jan vandt det prestige fyldte ''Lensbaron Berner's Vandrepokal'' på vores ''Do Not Disturb'' som vi havde købt 2 måneder inden. Ydereligere havde vi flere 2. pladser og øvrige placeringer.

 
++

Sæson 2000 startede lovende, men en alvorlig transport skade på ''SQUARE DANCE'' satte en stopper for ham. 
 
Hårde baner til ''DO NOT DISTURB' var med til at gøre det hele lidt trist - indtil vi valgte at starte ''DO NOT DISTURB'' på hans gamle hjemme bane i Malmø. Det var på deres Derby dag i ''Kronprinsens Husarregiments Ærespræmie'' over 2400meter. 

Vi var ikke tiltroet mange chancer da konkurrencen var helt i top, og ''DO NOT DISTURB'' stod dårligt til vægt/handicap mæssigt. Men efter et afventende ridt kæmpede ''DO NOT DISTURB'' sig frem til føring circa 200meter før mål, og hårdt presset fra flere sider lykkedes det at holde sig forrest til målstregen var passeret. Han sejrede til kun 13 gange pengene så nogen må have luret ham.
 
++
 
Sæson 2001 blev den bedste sejrs mæssigt hidtil, bl.a. fordi vi begyndte et samarbejde med vores venner Gitte + Gunnar Ferdinand der har en dejlig gård ved Herfølge, med bl.a. en super 1400meter græsbane til træning af hestene, en bane som Gunnar passer som var det en golfbane.

Gitte og Gunnar havde 2 heste selv. De havde været i professionel træning hos Brian Wilson, men resultaterne havde specielt for ''MRS COMMUNICATION' ikke været noget at skrive om. 
 
Men i sæson 2001 sejrede hun 5 gange og vandt bl.a. ''Hofjuveler Hertz Ærespræmie'' i en ekstrem blød bane. Hun var sidst ind på opløbet, men med sin sædvanlige gode spurt, godt hjulpet af Frederik Johansson, kæmpede hun sig frem til en kneben sejr foran bl.a. hendes stald kammerat ''NEON DEION'' som var en tæt 4. i samme løb. '
 
'NEON DEION' vandt 2 løb i samme sæson, bl.a. med Jan på Derby dagen i Klampenborg, så skiftet til ny træner havde været en succes.
 
Yderligere vandt ''DO NOT DISTURB'' to sejre og flere placeringer.

Ialt vandt Jan Olsen trænede heste 9 sejre, 5 anden pladser, 7 tredje pladser og 16 fjerde/femte ud af 49 starter - af disse resultater red Jan selv de 5 sejre, 2 anden pladser og 1 tredje plads, og flere fjerde/femte pladser.
++

Sæson 2002 blev lidt op og ned. Generalt var vores heste afhængige af bløde baner og dem var der ikke mange af det år.
 
Yderligere var Jan så uheldig at ryge af ''DO NOT DISTURB'' i starten af september under et trænings arbejde. Det resulterede i en brækket knogle indvendigt i anklen som skulle sættes på plads med en skrue, samt en flækket knogle udvendigt i anklen som skulle gro sammen af sig selv.

Trods alt nåede hestene dog at vinde 3 sejre, 8 anden pladser, 10 tredje pladser samt 19 fjerde/femte pladser - bl.a. var ''NEON DEION'' en tæt anden i ''Hofjuveler Hertz Ærespræmie''.

Fra starten af 2002 var Jan begyndt at få ridt fra andre trænere, og bl.a. vandt han igen ''Lensbaron Berner's Vandrepræmie'' på Fyns Væddeløbsbane i August måned på ''COLD STEEL'', der var trænet af fynske Jette Hansen - samme dag blev han nummer 2 i ''H.M. Dronning Ingrid's Mindeløb'' også på en Jette Hansen trænet hest ved navn ''CEDAR GUV'NOR''.

Sæsonens højde punkt var dog Jan's sejr i ''H.M. Dronningens Ærespræmie'' på Klampenborg over 2400meter.
 
Jan red feltets mindst betroede hest ''RAINBOW ROMEO', en 7årig norsk ejet/svensk trænet vallak, som inden denne start ikke havde vist nogen imponerende resultater i 2002. Jan førte med hesten fra start til mål, hårdt presset hele vejen af bl.a. svenske ''DIALITHA' og ''WASHINGTON'' (som vi på dette tidspunkt ikke havde købt).  
 
Jan havde nu vundet nok sejre til at han må ride sine egne heste i professionelle løb.
I de professionelle løb kunne Jan gøre brug af 2 kilo's vægtlettelse - hans ridevægt dengang var omkring 57/58kilo afhængig af grill vejret/fester.

Få uger her efter skete uheldet hvor Jan brækkede anklen, heldigvis var ''DO NOT DISTURB'' i rigtig god form og vandt en flot sejr med Yvonne Durant mens Jan humpede rundt på krykker.
 
Sæson 2003 havde vi som hos alle andre trænere/ejere høje forventninger til, men som også andre må sande skal tingene gå op i en større enhed for at opnå succes og det var bare ikke tilfældet i 2003.

Håbet var at se ny indkøbte ''WASHINGTON'' løbe op i fx Skandinavisk Grand Prix samt H.M. Dronningens Ærespræmie, se ''FLYING PRINCESS'' gøre sig gældende i nogle gode handicap løb over distancen og ''DO NOT DISTURB'' vinde et par løb i bløde baner.

Hovedsagen var at holde hestene friske og glade, samt skades fri, så ville resultaterne nok komme var vi overbeviste om.

Men den ene skade efter den anden kom for ''WASHINGTON'' som var mere slidt end forventet. Set i bakspejlet skulle vi aldrig have købt ham, men omvendt fik han 2 gode år på landet på fold med de andre. Vi har aldrig set så glad en hest som den første dag han blev lukket på fold med de andre!
 
''FLYING PRINCESS'' havde en skjult gaffelbånd skade - og oven i det hele var det et år med masser af sol og det er jo dejligt nok, men ikke når ''DO NOT DISTURB'' var så afhængig af bløde baner. Desuden var han blevet 10 år gammel og efter 80 starter i sin karriere med 8 sejre og mange placeringer gik han på pension.

Så 2003 er glemt løbs mæssigt.

++

Sæson 2004 havde vi kun 3 årige ''FLYING COLOURS'', han stod desværre stille frem til sidst på sommeren pga problemer med det ene bagknæ. Da det endelig gik i orden (takket være Le Tølbøll der kan trylle lidt med hestens fysik) nåede han at vinde 2 løb og en 3. plads i sine 3 sidste starter i 2005.

Højde punktet for Jan som rytter i 2004 var to 2. pladser slået med kort hoved begge gange.
 
D    en ene gang på hans yngling ''NEON DEION'', anden gang på vores ven Keld Chr. Karlsens ''THE HERO'' i Droningens Ærespræmie.
 
Samt en dejlig sejr på ''FINISH FIRST'' som var en stor lækker hest at ride, og som afslutning på sæsonen klarede ''FLYING COLOURS'' 2 sejre og en 3. plads som gjorde Jan til Amatør Champion i Klampenborg 2004.
 
++
 
Sæson 2005 var noget skidt. ''FLYING BELL'' var blevet 3 år men løb meget dårligt - eneste grund vi lod hende fortsætte en sæson mere var fordi hun var så stor og dejlig nem at have med at gøre. ''FLYING COLOURS'' var præget af for hårde baner så først fra der blev god til blød/blød/dyb bane tjente han penge. Det blev så de sidste 7 starter i træk. Dog ingen sejre men alligevel tre 2. pladser etc.
 
++
 
Sæson 2006 må vi set i bakspejlet erkende ''FLYING COLOURS'' var blevet træt af væddeløb. Ok, han fik et par 2. pladser og en 3. og 5. plads men lysten til løb var væk - omvendt var humøret altid højt hjemme i arbejde og på fold.
 
''FLYING BELL'' blomstrede derimod op. Vi tog hende til Oslo 7 gange og hun fik 1 sejr, samt 3 placeringer og tjente dkr. 41.000 og det var ok for en hest med begrænsede evner. Specielt var det rigtig godt da hun med Jan vandt over 2400meter. Det er jo ekstra sjovt når man er opdrætter, ejer, træner og rytter at vinde med sin egen hest.
 
++
 
Sæson 2007 blev et rigtig godt år.
 
Vi besluttede at det skulle være slidt med at køre med ''brugte'' handicappere da de ofter er uærlige og svære at træne end en ung hest eller klasse hest.
 
Sidst i 2006 valgte vi at vi ville købe en rigtig god hoppe der kunne gøre sig gældende i de store løb i Skandinavien og efter følgende i avlen. Det blev et rigtig godt køb i ''Here She Comes'' som løb 8 gange i 2007 heraf 2 sejre, samt to gange 2. i Listed race og tre gange 3. heraf de to i Listed Race - og ialt indtjening over dkr. 300.000.
 
Yderligere vandt ''GO SISTER GO'' to løb og ''BATISTUTA'' debuterede som 2åring med en 2. og 4. plads.
 
Sæson 2008 var vi klar over ville blive ''Here She Comes'' sidste, hun havde problemer med hoften og var lidt slidt. Vi startede hende 1 gang i maj måned hvor hun sluttede 2. slået med kort hoved. Hun kunne godt have løbet flere gange men vi valgte at slutte der mens vi havde en glad hest for at sende hende i avlen i Frankrig.
 
''BATISTUTA'' gik nogle rigtig gode løb i Norge, bl.a. 2. over 1600meter og 4. i Norsk Derby Trial efter et rigtig dårligt løb. Norsk Derby lå han sidst med 1000meter igen og ind på lige banen rykkede han helt frem til at føre 300meter før mål - det var jo helt vildt, men han stod ikke de 2400meter og måtte give op for at slutte 7. Mark Larsen der red ham sagde bagefter han var sikker på han ville vinde med 400meter igen da ''BATISTUTA'' bare fløj der ud af - men står de ikke vinder de ikke Derby.
 
++
 
Sæson 2009 blev et rigtig godt år. ''BATISTUTA'' voksede endnu længere op i klasserne og vandt hans 3 første starter, yderligere blev han 3. i Københavns Store Handicap og Grundlovsløb. Yderligere var han 6. i Golden Mile kun slået 4 længder fra vinderen og 2 længder fra 2. hesten, og det var efter hvad man kan kalde et rigtig møg løb.
 
''RISKY LADY'' blev 2. i 1000 Guineas i Klampenborg som indbragte dkr. 100.000 inklusiv 50.000kr bonus som bedst placerede dansk opdrættede i præmie rækken. Ydereliger 3. i Pompøs Cup og 4. i Norsk 1000 Guineas er ikke dårligt af en sprinter.
 
Vores indkøb fra 2008 årings auktionen ''Miss Klampenborg'' debuterede hæderligt med en 2. og 5. plads.
  
 
 
Comments