Maternelle, avlshoppe født 2002. Vi købte hende på auktion i Deauville i februar 2012 - det er en hoppe hvis familie vi har fulgt da hun er moster til Here She Comes (TAKE RISKS) - og mor til vores løbs hest Paternel (XAAR). Link til katalog siden kan ses her: Allerede siden vi købte hende har hendes bror Hurricane Higgings (HURRICANE RUN) været yderliger 3. i Listed race samt vundet et stort handicap på Goodwood over 4200 meter med ca. dkr. 175.000 til vinderen. Jeg har ment de hingste der er brugt på hende ikke helt matcher det blod der skal til, så nu håber vi at vi selv kan ramme et eller flere gode opdræt fra hende, da hun kun er 10 år gammel. Vi har søgt en hingst der har TOP VILLE (HIGH TOP) og SADLER'S WELLS (NORTHERN DANCER) i sig, og samtidig selv været en ''hård hund'' på banerne. Med YOUMZAIN (SINNDAR) er de kriterier 100 % opfyldt, og heldigvis er hun allerede i fol med ham. Der er link til hans katalog side her: |